Barndommens tyste brud
Denne korte prosa inviterer dig ind i et barndomsunivers, hvor leg og magi pludselig brydes af flammer, tab og en stille, smertefuld omvæltning. I takt med at uskyld går i stykker, dukker to nye følgesvende op... 𝗕𝗮𝗿𝗻𝗱𝗼𝗺𝗺𝗲𝗻𝘀 𝘁𝘆𝘀𝘁𝗲 𝗯𝗿𝘂𝗱 Jeg løber rundt uden for huset, solen skinner, jeg mærker varmen på min lille krop, jeg hører fuglene synge, den lune og blide vind kilder mit hår, jeg nyder hvert et øjeblik. Jeg går på opdagelse i min verden, jeg zigzagger i mellem nye opdagelser, hører grin, ser smil, mærker kærlige hænder løfte mig op, jeg snurrer rundt, jeg flyver, jeg falder, jeg hopper og kigger nysgerrigt omkring mig og løber i mod hvert et nyt hjørne jeg ser. Jeg er alene i en seng, der er stille, min søster sover. Jeg sidder og stryger en svovlstik, mine øjne vokser med den magiske stikflamme, jeg stryger en ny og en ny. Min verden er smuk og magisk. Ild! Min finger svier, jeg taber svovlstikken, min seng brænder, jeg skynder mig væk og lister ned ad trappen
25. april 2025