Blog om sorg, livskriser og terapi

En refleksion over terapi som en fælles dans, hvor kontakt, resonans og små bevægelser mellem klient og terapeut bliver centrale for det, der opstår i mødet og former samtalens rytme.

"Skam er den smerte, vi føler, ved at vort inderste væsen bliver blottet for en anden." – K.E. Løgstrup Skam er sjældent det første, vi forbinder med sorg. Måske tænker du: "Jeg burde være kommet videre nu." "Jeg burde kunne klare mig selv." "Jeg burde ikke fylde så meget med min sorg." "Andre har det værre end mig." Skammen kan snige sig ind, når sorgen ikke passer til de forventninger, vi møder hos os selv eller andre. Måske holder du op med at nævne den, du har mistet, fordi du er bange for at gøre andre utilpasse. Måske svarer du "jeg har det fint", selv om det ikke er sådan, du har det. Måske sammenligner du din sorg med andres og tænker, at du ikke har ret til at fylde så meget. Eller måske skammer du dig over de følelser, der dukker op – fordi de ikke passer med billedet af, hvordan sorg burde se ud. Nogle skammer sig over stadig at være kede af det længe efter tabet. Andre over ikke at være mere kede af det. Nogle over deres vrede, deres lettelse, deres behov for hjælp eller de

Gestaltterapi har fra begyndelsen haft fokus på menneskets evne til at regulere sig selv i kontakt med omgivelserne. Som Margherita Spagnuolo-Lobb beskriver, må denne forståelse altid ses i lyset af den tid, vi lever i. De grundlæggende principper ændrer sig ikke – men deres udtryk gør. Terapien udvikler sig i takt med menneskers livsbetingelser, relationer og måder at være i verden på. Hvor det tidligere var centralt at støtte individets autonomi og evne til at stå på egne ben, træder et andet behov tydeligere frem i dag: at kunne indgå i relationer uden at miste sig selv – og at kunne mærke sig selv i kontakten med andre. Fra individ til felt – det, der opstår imellem os En central bevægelse i den moderne gestaltterapi er skiftet fra et intrapsykisk fokus til en feltorienteret forståelse. Oplevelser er ikke noget, der alene foregår inde i klienten. De tager form i kontakten – i det felt, hvor menneske og omgivelser indgår i en gensidig påvirkning. I terapien betyder det, at opmærksom

Om sorg, der ikke passer ind: hvorfor der ikke findes én rigtig måde at sørge på, og hvordan tvivlen om at sørge for meget eller for lidt kan forstås som en del af relationer, værdier og sårbarhed.

Køkkenet var hendes yndlingssted i huset. Der var altid varmt dér, og luften var tung af duften fra brød, mælk og noget sødt, der havde stået i ovnen. En lille, lyshåret pige med krøller sad ved bordet og lod benene dingle frem og tilbage. Hun stirrede tryllebundet på blomsterne i den store krystalvase. Solstrålerne faldt skråt ind gennem vinduet og badede de dugvåde kronblade i et gyldent skær, mens skyggerne tegnede sig skarpt på den gule dug. Hun sad helt stille med let åben mund, da onklens stemme pludselig brød ind: “Ræk mig sukkeret, lille én.” Hun fór sammen, som om nogen havde kaldt hende tilbage i kroppen. Så sprang hun ned fra stolen, tog sukkerskålen og gik hen til ham. “Tak, lille én,” sagde han mildt og lod hånden glide hen over hendes hår. Hun trippede videre hen til tanten ved vasken og greb fat i kjolekanten. “Det er de smukkeste blomster, jeg har set.” Tanten så længe ned på hende, før hun vendte blikket mod haven. “Løb ud og find vandkanden, min engel,” sagde hun stil

– mellem forskning, praksis og levet erfaring Artiklen er skrevet på baggrund af et speciale i gestaltterapi og efterfølgende klinisk praksis. Sorg er ikke et problem, der skal løses. Den er en erfaring, der skal leves. Det er en erkendelse, som har fulgt mig både personligt og fagligt – og som har været bærende i mit speciale og i mit arbejde som gestaltterapeut. I dette indlæg deler jeg de vigtigste erfaringer og indsigter fra mit arbejde med sorg i en gestaltterapeutisk ramme. Teksten bygger på et omfattende litteraturstudie og klinisk praksis og er skrevet til dig, der er nysgerrig på, hvordan gestaltterapi kan tilbyde en nænsom, men dybtgående tilgang til sorg. Gestaltterapi og sorg – et felt i bevægelse Da jeg fordybede mig i sorgarbejde inden for gestaltterapi, blev det hurtigt tydeligt, at litteraturen på området er relativt begrænset. Sorg er grundigt beskrevet inden for psykologien generelt, men mere sparsomt udfoldet specifikt i gestaltterapeutisk teori. Det betyder ikke, at