Gestaltterapi i en moderne tid – når kontakten bliver central

Gestaltterapi har fra begyndelsen haft fokus på menneskets evne til at regulere sig selv i kontakt med omgivelserne.

Som Margherita Spagnuolo-Lobb beskriver, må denne forståelse altid ses i lyset af den tid, vi lever i. De grundlæggende principper ændrer sig ikke – men deres udtryk gør. Terapien udvikler sig i takt med menneskers livsbetingelser, relationer og måder at være i verden på.

Hvor det tidligere var centralt at støtte individets autonomi og evne til at stå på egne ben, træder et andet behov tydeligere frem i dag:
at kunne indgå i relationer uden at miste sig selv – og at kunne mærke sig selv i kontakten med andre.

Fra individ til felt – det, der opstår imellem os

En central bevægelse i den moderne gestaltterapi er skiftet fra et intrapsykisk fokus til en feltorienteret forståelse.

Oplevelser er ikke noget, der alene foregår inde i klienten.
De tager form i kontakten – i det felt, hvor menneske og omgivelser indgår i en gensidig påvirkning.

I terapien betyder det, at opmærksomheden ikke kun rettes mod det, klienten fortæller, men også mod det, der sker i selve mødet:

• hvordan kontakten opleves
• hvad der træder frem – og hvad der trækkes tilbage
• hvordan kroppen reagerer i situationen

Det er her, noget bliver synligt. Ikke som forklaring, men som levende erfaring.

Når kontakten bliver en erfaring – ikke kun en forståelse

Den terapeutiske relation er ikke blot et redskab.
Den er en del af det, der skaber forandring.

Det, der opstår mellem klient og terapeut, er ikke noget, der står udenfor processen og skal analyseres.
Det er selve processen.

Relationelle mønstre viser sig ikke kun som fortællinger om fortiden – de bliver til i kontakten.
I det, der skabes øjeblik for øjeblik.

Terapien bliver dermed et sted, hvor nye erfaringer af kontakt kan opstå.
Ikke som noget, der forklares – men som noget, der mærkes og gradvist kan integreres.

Samtidens udfordringer – og behovet for kontakt

Mange klienter beskriver i dag en oplevelse af:

• uro eller angst
• en afstand til kroppen
• usikkerhed i nære relationer

Som Spagnuolo-Lobb peger på, hænger dette sammen med en samfundsmæssig udvikling, hvor relationer ofte er blevet mere uforudsigelige og mindre forankrede.

Det kan gøre det vanskeligt at finde fodfæste – både i sig selv og i mødet med andre.

Terapien får derfor en vigtig opgave:
at skabe et rum, hvor kontakt kan opleves som noget, der kan bæres.

Det, der ser ud som et problem, kan være en måde at overleve på

I dette perspektiv forstås symptomer som kreative tilpasninger.

Det, der i dag opleves som begrænsende, har ofte været en nødvendig måde at håndtere noget svært på.
En måde at beskytte sig selv i situationer, hvor kontakten har været for intens, utydelig eller utryg.

Derfor handler terapi ikke om at fjerne symptomer.
Men om at forstå deres funktion – og støtte udviklingen af nye måder at være i kontakt på.

Kroppen som forudsætning for kontakt

I gestaltterapi er kontakt ikke kun noget psykologisk – det er også kropsligt.

Spagnuolo-Lobb beskriver angst som “excitation without the support of oxygen”.
En tilstand, hvor der er aktivering, men ikke tilstrækkelig kropslig støtte til at kunne være i oplevelsen.

Det peger på noget centralt:
at kontakt ikke kan opstå fuldt ud uden kroppens deltagelse.

Derfor bliver opmærksomhed på kroppen – og særligt åndedrættet – en vigtig del af det terapeutiske arbejde.
Det er gennem kroppen, at erfaring kan mærkes, bæres og gradvist integreres.

Personlig refleksion

I mit arbejde som psykoterapeut giver denne forståelse særlig mening.

Jeg møder ofte klienter, som har en klar indsigt i deres liv og mønstre – men som alligevel oplever, at noget står stille.

Det, der ofte mangler, er ikke forståelse.
Men kontakt.

Kontakt til kroppen.
Til følelserne.
Til det, der sker i mødet med et andet menneske.

Når opmærksomheden får lov at blive i det, der faktisk sker, begynder noget stille at bevæge sig.

Det kan være i små øjeblikke:

• en følelse, der får lov at være der lidt længere
• en kropslig fornemmelse, der træder tydeligere frem
• en kontakt, der føles mere virkelig og mindre anstrengende

Det er sjældent dramatisk.
Men det er ofte her, forandringen begynder.

Ikke som en beslutning.
Men som en erfaring.

Kilde

Spagnuolo-Lobb, M. (2011). Fundamentals and development of Gestalt Therapy in the contemporary context. I: Francesetti, G., Gecele, M. & Roubal, J. (red.), Gestalt Therapy in Clinical Practice. Milano: Franco Angeli.