– mellem forskning, praksis og levet erfaring

Artiklen er skrevet på baggrund af et speciale i gestaltterapi og efterfølgende klinisk praksis.

Sorg er ikke et problem, der skal løses. Den er en erfaring, der skal leves.
Det er en erkendelse, som har fulgt mig både personligt og fagligt – og som har været bærende i mit speciale og i mit arbejde som gestaltterapeut.

I dette indlæg deler jeg de vigtigste erfaringer og indsigter fra mit arbejde med sorg i en gestaltterapeutisk ramme. Teksten bygger på et omfattende litteraturstudie og klinisk praksis og er skrevet til dig, der er nysgerrig på, hvordan gestaltterapi kan tilbyde en nænsom, men dybtgående tilgang til sorg.

Gestaltterapi og sorg – et felt i bevægelse

Da jeg fordybede mig i sorgarbejde inden for gestaltterapi, blev det hurtigt tydeligt, at litteraturen på området er relativt begrænset. Sorg er grundigt beskrevet inden for psykologien generelt, men mere sparsomt udfoldet specifikt i gestaltterapeutisk teori. Det betyder ikke, at gestaltterapi mangler relevans – tværtimod. Det betyder, at sorgarbejde i gestaltterapi i høj grad bæres af praksis, holdning og relation frem for faste modeller.

Tre gestaltterapeutiske bidrag har haft særlig betydning for min forståelse af sorgarbejde: Stephanie Sabar, Carmen Vázquez Bandín og Godfrey Ngeno. Tilsammen tegner de et nuanceret billede af, hvad gestaltterapi kan bidrage med, når mennesker står midt i tab.

Når sorgen får lov at være – Stephanie Sabar

Stephanie Sabar beskriver sorg ud fra et integrativt gestaltperspektiv, hvor klassiske gestaltprincipper forenes med moderne sorgteori og eksistentiel forståelse. Det, der især har gjort indtryk på mig i hendes arbejde, er hendes respekt for sorgens tempo og udtryk.

Sabar gør op med forestillingen om, at sorg skal “arbejdes igennem” i en bestemt rækkefølge. I stedet understreger hun, at sorgen bevæger sig – frem og tilbage – og at forandring opstår spontant, når den sørgende får mulighed for at være i kontakt med sin oplevelse i nuet. Hun trækker på gestaltmetaforen om at “skrælle løget”, hvor sorgen ikke fjernes lag for lag for at nå frem til noget andet, men snarere afdækkes i sit eget tempo.

Et særligt vigtigt bidrag fra Sabar er hendes refleksion over “at tale om” sorgen. I gestaltterapi kan der ligge en bias mod handling og oplevelse frem for gentagelse. Men Sabar minder os om, at den sørgendes gentagne fortælling sjældent er tom snak – den er ofte en form for følelsesmæssig fordøjelse. I mit eget arbejde genkender jeg dette tydeligt: gentagelsen er ikke stagnation, men en måde, hvorpå sorgen langsomt integreres.

Sabar understreger samtidig vigtigheden af at respektere modstand. Ikke al sorg skal nødvendigvis bringes frem i bevidstheden på bestemte tidspunkter. At tillade klienten at være præcis dér, hvor de er, er ikke et svigt af gestaltterapiens fokus på awareness – det er en del af kontakten.

Struktur uden facit – Carmen Vázquez Bandín

Hvor Sabar bevæger sig mere frit mellem teori og praksis, tilbyder Carmen Vázquez Bandín en mere struktureret tilgang til sorgarbejde i gestaltterapi. Hun lader sig inspirere af Kübler-Ross’ sorgfaser, men uden at gøre dem til en lineær opskrift.

Bandín bruger faserne som et orienteringskort snarere end et facit. Sorgen forstås som individuel, cirkulær og ofte gentagende. Det centrale er ikke, hvor klienten “er” i processen, men hvordan klienten er i kontakt med sig selv og sine omgivelser her og nu.

Hendes fokus på den autentiske Jeg–Du-relation, på kontaktforstyrrelser og på organismisk selvregulering rammer essensen af gestaltterapi. I sorgen mister mange mennesker tilliden til deres egen indre kompasnål. Bandín minder os om, at terapeuten ikke skal tage styringen – men stille sig til rådighed som relationel støtte, indtil klientens egen selvregulering igen får fodfæste.

Sorg i kontekst – Godfrey Ngeno

Godfrey Ngeno bidrager med et perspektiv, som jeg oplever som både vigtigt og nødvendigt. Med udgangspunkt i sorgarbejde under COVID-19 i Kenya viser han, hvordan sorg aldrig kan forstås løsrevet fra sin kulturelle, sociale og religiøse kontekst.

Ngeno arbejder konsekvent ud fra gestaltterapiens holistiske menneskesyn. Sorgen ses ikke kun som en indre psykologisk proces, men som noget, der udspiller sig i et felt – påvirket af fællesskaber, ritualer, økonomi og samfundsmæssige vilkår. Det minder os om, at gestaltterapi ikke kun handler om individet, men om relation og sammenhæng.

I praksis lægger Ngeno vægt på her-og-nu oplevelse, følelsesmæssig kontakt og arbejdet med uafsluttede gestalter. Hans tilgang bekræfter det, jeg selv oplever: at heling i sorg sjældent opstår gennem forklaring, men gennem kontakt.

Fælles træk – en gestaltterapeutisk holdning til sorg

På tværs af Sabar, Bandín og Ngeno tegner der sig et tydeligt fælles billede: Gestaltterapi tilbyder ikke én sorgmodel, men en holdning. En måde at være med den sørgende på.

Alle tre betoner:

  • betydningen af her-og-nu oplevelse
  • respekt for den subjektive sorg
  • tillid til organismisk selvregulering
  • vigtigheden af relation og kontakt
  • muligheden for at bevare forbindelsen til den afdøde i en ny form

Det står i kontrast til ældre sorgteorier, hvor målet ofte var løsrivelse og afslutning. I gestaltterapi forstås sorg snarere som noget, der integreres i livet – ikke noget, man “kommer over”.

En personlig refleksion fra praksis

I mit arbejde med sorg oplever jeg ofte, at mennesker kommer med en forestilling om, at sorgen burde have en slutdato. Mange er bange for, at der er noget galt med dem, hvis sorgen stadig er der – måneder eller år efter tabet.

Det, jeg igen og igen ser, er, at der sker noget afgørende, når sorgen ikke længere skal præsteres eller kontrolleres. Når den får lov til at eksistere i kontakt. Når der ikke er et mål om at få det bedre, men en invitation til at mærke det, der er.

Jeg oplever også, at sorgen sjældent kun handler om det aktuelle tab. Den vækker ofte tidligere tab, gamle relationelle mønstre og dybe eksistentielle spørgsmål. I gestaltterapi forsøger jeg ikke at styre disse lag frem – men at støtte klienten i at være opmærksom på det, der spontant træder frem i nuet.

Noget af det mest bevægende i sorgarbejdet er øjeblikke, hvor klienten opdager, at forbindelsen til den afdøde ikke behøver at forsvinde. Den kan forandre form i den måde, den leves videre på. Og i den erkendelse opstår der ofte både smerte og lettelse side om side.

For mig er sorgarbejde i gestaltterapi først og fremmest et relationelt møde. Min opgave er ikke at føre mennesker videre, men at være til stede, regulerende og menneskeligt nærværende, indtil de igen kan mærke deres egen støtte.

Gestaltterapi kan ikke tage sorgen væk. Men den kan tilbyde et rum, hvor sorgen kan få lov at være – uden at blive patologiseret, presset eller forklaret væk.

I det rum kan der langsomt opstå bevægelse. Ikke nødvendigvis væk fra sorgen, men ind i livet med den.

Kilder og faglig inspiration

Dette indlæg bygger på mit speciale i gestaltterapi (2024) og på følgende centrale bidrag inden for sorg og gestaltterapi:

  • Sabar, S. (2000). Bereavement, Grief, and Mourning: A Gestalt Perspective. Gestalt Review.
    – En grundlæggende og nuanceret gestaltterapeutisk forståelse af sorg, som har haft stor betydning for mit arbejde.
  • Vázquez Bandín, C. (2012). The Process of Grief According to Gestalt Therapy. British Gestalt Journal.
    – Et struktureret bud på, hvordan gestaltterapi kan støtte sorgprocesser uden at gøre dem lineære.
  • Ngeno, G. (2022). Utilization of selected gestaltic ideas and principles in bereavement counselling in the context of COVID-19 pandemic.
    – Viser betydningen af kontekst, kultur og relation i sorgarbejde.
  • Klass, D., Silverman, P. R. & Nickman, S. (1996). Continuing Bonds.
    – Central i forståelsen af, hvordan relationen til afdøde kan fortsætte i forandret form.
  • Stroebe, M. & Schut, H. (1999). The Dual Process Model of Coping with Bereavement.
    – En vigtig ramme for forståelsen af sorg som en pendulbevægelse.
  • Perls, F., Hefferline, R. & Goodman, P. (1951). Gestalt Therapy.
    – Gestaltterapiens grundværk og teoretiske fundament.